Vals mobilitetsvanskeligheder kommer fra flere oplevelser i hele hendes liv, snarere end en sygdom alene. Hun havde polio for næsten 70 år siden, hvilket påvirkede hendes højre ben og musklerne foran på låret. Hun beskriver også dårlige oplevelser med barndomskirurgi og sygepleje, som hun siger bidrog til yderligere muskelspild under knæet, fodfald og langvarige hofteproblemer. Yderligere kirurgi og ændringer i benlængde har øget vanskelighederne over tid.
En senere skade tilføjede endnu en stor udfordring. I 2012, Val brækkede den berørte hofte. Hun siger, at knoglens tilstand betød, at den ikke kunne repareres. Allerede før den skade havde hun svært ved at gå ved at bruge en krykke i baghaven og en mobilitetsscooter eller kørestol i længere afstande uden for sit hjem.
Hun beskriver sig selv nu som kørestolsbruger på fuld tid. Hun har forsøgt at genlære at gå siden hofteskaden, fortsat fysioterapi, mens hun fandt ud af, at rehabiliteringsstøtte til hendes særlige omstændigheder har været begrænset.
“ Det er ottende gang i mit liv, jeg har måttet genlære at gå. Jeg vil have succes.“
Val ledte efter støtte, der føltes anderledes end krykker, gangrammer og rullatorer. Hun fandt ud af, at krykker bragte hendes skuldre opad, mens andre ganghjælpemidler gjorde det vanskeligt at finde en naturlig stående stilling og gangart. Muligheden for håndfri støtte appellerede også, fordi hun forsøgte at undgå en skulderoperation. I tidligere korrespondance forklarede hun, at smerter i hendes venstre arm og skulder også gjorde det vanskeligt at drive hendes kørestol, selv under en tur rundt i et supermarked.
Under en hjemmedemonstration med Ewan prøvede hun et lille LifeGlider gåhjælpemiddel rundt i sit køkken. Det, der skilte sig ud, var den ændring, hun følte i sin kropsholdning og den måde, hendes svagere ben bevægede sig på.
„Jeg var imponeret over at prøve livsvæveflyet, hvor jeg straks rejste mig op, min nakke blev forlænget og skuldrene faldt.“
Da hun begyndte at gå, bemærkede Val, at hendes højre ben fulgte mere naturligt igennem. Hun følte, at hun ikke behøvede at løfte hoften på samme måde for at tage et skridt. I sine tidligere e-mails beskrev hun, at hun følte sig mere oprejst og afbalanceret og bragte benet fremad uden at svinge det ud og halte mindre.
Disse ændringer betyder noget for Val, men hendes beretning er også ærlig om de praktiske vanskeligheder. Brug af LifeGlider ganghjælp er trættende for hende. Hun begyndte med et par minutter om dagen, som anbefalet, og siger, at fremskridtene har været langsommere, end hun gerne vil. Hun fortsætter øvelser for både sit svagere og stærkere ben.
Hendes fodtøj er vigtigt. Fordi hun har brug for en skoopbygning for at imødekomme forskellen i benlængde, siger hun, at hun kun kan bruge ganghjælpem LifeGlider iddel med sit korrigerende fodtøj. Hun finder også ud af, at dens fodaftryk kan gøre det vanskeligt at manøvrere på et lille toilet, og at det tager tid at klippe ind og ud. At finde en måde at fastgøre bæltet med en hånd forbliver et andet praktisk spørgsmål for hende.
Val ser løfte i, hvad gan LifeGlider ghjælpemiddel kan hjælpe hende med at gøre rundt i huset, mens hun ønsker mere praktisk input for at hjælpe hende med at få mest muligt ud af det. Hendes historie handler om at finde en mere naturlig måde at stå og træde på, sammen med den indsats og støtte, som hendes egne omstændigheder kræver.
„Det lover så meget, og jeg er ikke i stand til at få mest muligt ud af det.“
Dette er Vals oplevelse indtil videre. Hun arbejder stadig mod den vandring, hun ønsker at opnå, og har bedt Mobility UK om yderligere støtte. Hendes beretning beskriver både den forskel, hun følte, og de udfordringer, hun fortsat står over for.
Baseret på Vals egne e-mails til Mobility UK og Ewan. Dette er hendes personlige oplevelse, herunder løbende vanskeligheder og hendes anmodning om mere støtte.